Grønlands energiproduktion og forbrug

Siden 1993 har Grønland været delvis selvforsynende med energi takket været anlæggelsen af vandkraftværker samt produktion af affaldsvarme. På trods af en stigende egen produktion af energi er Grønland dog fortsat afhængig af importeret olie primært gasolie, petroleum og benzin.

 

I 2009 var der for første gang i flere år et større fald i energiforbruget. Faldet skyldtes primært et mindre forbrug af gasolie til produktion af el og varme. En konverteringsproces baseret på olie involverer et betydeligt energitab, som kan reduceres ved at erstatte olie med vandkraft. Det var netop situationen i 2009, hvor produktionen af vandkraft steg betragteligt og dermed kunne fortrænges en større mængde olie i konverteringsprocessen, jf. figur 1.1.

 

Fortrængningen af olie i konverteringsprocessen fortsatte i de efterfølgende år 2010-2015. Alligevel steg det samlede energiforbrug anseeligt i såvel 2010 som 2011 pga. et opstået behov for store mængder olie til geologiske undersøgelser primært olieefterforskning. Der blev gennemført otte olieefterforskningsboringer i 2010 og 2011. Selve boringerne samt de relaterede aktiviteter krævede et energiforbrug, der svarede til knap 20 pct. af landets samlede årlige energiforbrug.

 

Efter 2011 er olieefterforskningsboringerne foreløbigt indstillet. Dermed er Grønlands samlede energiforbrug faldet tilbage omkring niveauet i 2009. I 2015 er Grønlands faktisk energiforbrug opgjort til 8.626 TJ. Det en stigning på 1,7 pct. i forhold til 2014. Den vedvarende energi m.m. udgør 18,3 pct. af energiforbruget, hvilket er det højeste nogensinde.

 

Vedvarende energi m.m. spiller en væsentlig rolle i relation til udledningen af drivhusgasser og den globale opvarmning, idet stigende anvendelse af vedvarende energi medfører en reduceret udledning af drivhusgasser, når fossile brændsler, som olie, erstattes.

 

Figur 1.1. Egen produktion og energiforbrug i Grønland

Kilde: Grønlands Statistik

 

Vedvarende energi er dels energiformer som f.eks. vandkraft og solvarme, der ikke medfører udledning af drivhusgasser, dels de såkaldt CO₂-neutrale brændsler som f.eks. træ og anden biomasse, der under væksten optager CO₂ fra atmosfæren og derefter afgiver den igen ved afbrænding.

 

Når det faktiske energiforbrug fordeles på husholdninger og erhverv fremgår det af figur 1.2, at konverteringssektoren tegner sig for 34 pct. af det samlede forbrug efterfulgt af landbrug, fiskeri og fangst med 20 pct. Transportaktivitet tegner sig for 18 pct. og husholdningerne for 16 pct. af det faktiske energiforbrug.

 

Den producerede el og fjernvarme fra kategorien energi- og vandforsyning ender i sidste ende hos en slutbruger beliggende uden for konverteringssektoren. Det endelige energiforbrug er derfor højere for de øvrige brancher end angivet i figur 1.2. Fordelingen af det endelige energiforbrug fremgår af figur 1.3.

 

Figur 1.2. Det direkte energiforbrug fordelt på husholdninger og erhverv 2015

Kilde: Grønlands Statistik

 

Det endelige energiforbrug udtrykker forbruget hos slutbrugerne dvs. private og offentlige erhverv samt husholdninger. Formålene med energianvendelsen er fremstilling af varer og tjenester, rumopvarmning, belysning og andet apparatforbrug samt transport. Hertil kommer forbrug til ikke energiformål fx smøring, rensning og bitumen til asfaltering samt taglægning. Energiforbrug i forbindelse med udvinding af energi, raffinering og konvertering er ikke inkluderet i det endelige energiforbrug.

 

Når det endelige energiforbrug fordeles på husholdninger og erhverv fremgår det af figur 1.3, at husholdningerne tegner sig for 29 pct. af det samlede forbrug efterfulgt af landbrug, fiskeri og fangst med 22 pct. Handels- og serviceerhverv tegner sig for 21 pct. og transport for 20 pct. af det faktiske energiforbrug.

 

Figur 1.3. Det endelige energiforbrug fordelt på husholdninger og erhverv 2015

Kilde: Grønlands Statistik